Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Erfaren advokat eller cand.merc.(jur.) med ambitioner inden for persondataret

Synes du, at komplekse kontrakter, kommercielle dynamikker og de juridiske problemstillinger, som knytter sig til persondata og GDPR, er spændende? Så er du måske vores nye kollega!

Søg stillingen

JOBBET

Den teknologiske udvikling samt nye regler på området har bevirket, at behovet for rådgivning inden for persondataområdet er steget voldsomt, og vi har derfor brug for ekstra kræfter til vores persondatateam.

Som advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver i Accura's dygtige og engagerede persondatateam, bliver du tilknyttet vores Afdeling for IT & Outsourcing, som rådgiver danske og internationale erhvervskunder inden for teknologiområdet, herunder især IT og kommunikation, og komplekse rettighedsbærende kontrakter.

Du kommer til at rådgive om alle aspekter inden for persondataretten, herunder også særregler og særlovgivning navnlig i relation til sundhedssektoren, life science-sektoren, den finansielle sektor samt det arbejds- og ansættelsesretlige område/HR. Endvidere vil du komme til at yde persondatarådgivning i forbindelse med transaktioner (M&A), compliance-processer og i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Udover sagshåndtering kan der forekomme både intern og ekstern undervisning inden for området, lige som du også vil få medansvar i forhold til løbende uddannelse af og sparring med de fuldmægtige i teamet.

Vi forventer, at du har en stor interesse og ambitioner inden for persondataområdet, og at du har erfaring fra en tidligere stilling, hvor du har arbejdet med GDPR og persondataret.

Mange af dine opgaver vil involvere flere afdelinger i huset og foregå på tværs af landegrænser, hvorfor du kommer til at arbejde teamorienteret og ofte på engelsk.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med en flad organisationsstruktur. Vi er godt 190 medarbejdere, heraf mere end 100 jurister og har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du har erfaring fra en tilsvarende stilling svarende til 1. eller 2. års-advokat.
  • Du har erfaring med kontrakter, rettigheder og andre juridiske problemstillinger inden for persondataret samt teknologiområdet og/eller arbejds- og ansættelsesret.
  • Du har gode karakterer i de formueretlige fag, gerne også persondata.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt "drive" og faglig stolthed.
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
  • Du er analytisk og struk­tureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterblad. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til associeret partner og leder af persondatateamet Jens Harkov Hansen på 3078 6687eller HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.