Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Advokat søges til IPR & Life science

Vi søger en fagligt stærk profil til vores team for IPR & Life Science – vil du med på holdet?

Søg stillingen

JOBBET

Du bliver en del af et dygtigt og engageret IPR & Life Science-team, som rådgiver danske og navnlig internationale erhvervskunder inden for immaterialretten og life science juraen.

Afdelingen yder bl.a. løbende rådgivning til en række af verdens største medicinalvirksomheder, samt en række innovative virksomheder inden for medtech, kosttilskud- og fødevareindustrien og bistår desuden med specialrådgivning i forbindelse med M&A transaktioner inden for Life Science-industrierne og andre IPR-tunge transaktioner. Vores arbejde vedrører foruden de immaterialretlige discipliner også den særlovgivning, der regulerer life science-virksomheders adgang til og ageren på markedet, herunder bl.a. reglerne for reklame for lægemidler, medicinsk udstyr og fødevarer samt forskning og distribution.

Du får derfor rig mulighed for at prøve kræfter med nogle af de største og mest spændende sager inden for life science og immaterialret øvrigt.

Vi forventer, at du er god til at rådgive om komplicerede erhvervsjuridiske spørgsmål i et letforståeligt sprog, og at du har sans for kundernes behov. Vi forventer endvidere, at du har erfaring med IPR, herunder patentret og interesse for life science industrierne.

Mange af dine opgaver vil involvere flere afdelinger i huset og foregå på tværs af landegrænser – derfor kommer du til at arbejde teamorienteret og meget på engelsk. Du vil tillige konstant blive udfordret af vores kunders varierende problemstillinger, hvilket giver en alsidig og indholdsrig hverdag.

Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt, og hvor du som medarbejder er med til at sætte dagsordenen.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og dynamisk virksomhed med høje ambitioner og en flad organisation. Vi er godt 190 medarbejdere, heraf mere end 100 jurister. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har gennem Accura Academy et af branchens mest ambitiøse programmer for efteruddannelse af vore medarbejdere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og sundheds- og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du har erfaring som advokat inden for IPR og interesse for life science jura.
  • Du er cand.jur. med rigtig gode eksamenspapirer.
  • Det er en fordel, hvis du har procedureerfaring og kendskab til de branchespecifikke regler som medicinalindustrien og relaterede brancher er underlagt.
  • Du mestrer engelsk i skrift og tale.
  • Du er grundig, kvalitetsbevidst og har en høj grad af faglig stolthed.
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt drive.
  • Du udviser selvstændighed men forstår også at sparre med dine kolleger og arbejde i teams.
  • Du har gode analytiske evner, en struk­tureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og du har erfaring med at omsætte kompliceret stof til god konkret rådgivning og intelligente løsninger.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamens- og karakterbevis. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillinger, er du velkommen til at ringe til advokat og partner Morten Bruus, leder af Afdelingen for Immaterialret (IPR) & Life Science, på 39 45 28 00.