Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Studentermedhjælper til Immaterialret (IPR) og Life Science

Er du blandt de dygtigste studerende på din årgang? Har du interesse inden for Immaterialret (IPR) og Life Science? Kunne du tænke dig at opbygge en faglig specialisering hos et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer? Vi søger en studentermedhjælper til vores afdeling for Immaterialret (IPR) og Life Science.

Søg stillingen

JOBBET

Accuras afdeling for Immaterialret (IPR) rådgiver om beskyttelse, håndhævelse og kommerciel udnyttelse af immaterielle rettigheder, som for eksempel patenter, brugsmodeller, varemærker, design og ophavsrettigheder. Vores rådgivning omfatter blandt andet konflikt- og retssagsbehandling. Derudover bistår vi med den strategiske og praktiske håndtering af håndhævelsen og opretholdelsen af allerede erhvervede rettigheder og leverer det strategisk afgørende aftalegrundlag for rettighedsporteføljer og produkter, som er genstand for immaterialretlig beskyttelse.

Herudover rådgiver afdelingen i stor stil Life Science-industrien, som bl.a. tæller lægemiddel- og medicovirksomheder samt fødevare- og kosttilskudsvirksomheder. Accuras bistand inden for Life Science-industrien omfatter foruden de immaterialretlige aspekter nævnt ovenfor i høj grad også den særlovgivning, der regulerer Life Science-virksomheders adgang til og ageren på markedet, herunder bl.a. reglerne for reklame for lægemidler, medicinsk udstyr og fødevarer samt samarbejdet med læger, tandlæger, apotekere, sygeplejersker m.fl.

Som studentermedhjælper i afdelingen vil du blive en del af et af de allerbedste teams i branchen, som rådgiver danske og internationale erhvervskunder, og du får rig mulighed for at prøve kræfter med og få indblik i nogle af de mest spændende sager inden for Immaterialret (IPR) og Life Science. Afdelingen består af 6 jurister, en trademark attorney, en sekretær og en studentermedhjælper.

Som studentermedhjælper vil du blive fast tilknyttet juristerne i teamet, men studentermedhjælperne i Accura hjælper selvfølgelig også hinanden på tværs af de øvrige afdelinger efter behov. Med udgangspunkt i afdelingens fagområde vil dine opgaver bl.a. være:

  • at besvare juridiske forespørgsler fra juristerne
  • at foretage dybdegående informationssøgninger
  • at udarbejde juridiske notater
  • at indsamle og systematisere dokumenter
  • at medvirke til udførelsen af konkrete opgaveløsninger sammen med afdelingens jurister
  • at udarbejde interne nyhedsbreve
  • at selvstændigt løse mindre opgaver

Den ugentlige arbejdstid er på ca. 15 timer – gerne fordelt på to arbejdsdage. Du vil have mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og mindre ved eksamenslæsning og skrivning af speciale.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med flad organisation og godt 190 medarbejdere, heraf mere end 100 jurister. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Du vil som studentermedhjælper få mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling. Du deltager i vores obligatoriske pensionsordning og sundhedsordning, og har mulighed for at tilmelde dig bogkøbsordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du er på den sidste del af bachelordelen eller første år af kandidatdelen af jura-studiet.
  • Du har gode karakterer i de formueretlige fag.
  • Du er blandt de dygtigste på din årgang.
  • Du har interesse og gerne erfaring inden for Immaterialret (IPR) og Life Science.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og brænder for at løse enhver opgave hurtigt, effektivt og korrekt.
  • Du har allerede erfaring med informationssøgning, og måske har du også prøvet at udarbejde responsa og analyser.
  • Du har gode engelskkundskaber.
  • Du er en god og effektiv holdspiller, som udstråler arbejdsglæde.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit CV, eksamensbevis og karakterblad. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.