Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Print Tip en ven LinkedIn

Erfaren fuldmægtig eller advokat til M&A

Vi søger en dygtig og ambitiøs fuldmægtig eller advokat med erfaring inden for M&A, der har sans for kundernes kommercielle behov og kan rådgive om komplicerede erhvervsjuridiske spørgsmål i et letforståeligt sprog.

Søg stillingen

JOBBET

Rådgivning i forbindelse med køb, salg og sammenlægning af virksomheder er Accuras kernekompetence. Du bliver en del af et af de allerbedste teams i branchen, som rådgiver danske og internationale erhvervskunder, og du får rig mulighed for at prøve kræfter med og sætte dit personlige præg på nogle af de største og mest spændende sager inden for M&A. Vi har således rådgivet i forbindelse med de seneste års største og mest komplekse transaktioner på det danske marked, herunder Goldman Sachs' investering i DONG Energy, EQTs køb af Nordic Aviation Capital, Vækstfondens salg af Universal Robots og en række amerikanske kapitalfondes køb af Nets.

Vores rådgivning omfatter alle elementer af en transaktion, herunder:

  • Juridisk due diligence
  • Struktureringsovervejelser
  • Finansiering
  • Udarbejdelse af transaktionsdokumenter
  • Deltagelse i forhandlinger
  • Projektledelse og processtyring

Mange af dine opgaver vil involvere flere afdelinger i huset, hvorfor du kommer til at arbejde teamorienteret og ofte på engelsk.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med flad organisation og godt 190 medarbejdere, heraf mere end 100 jurister, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi tilbyder efteruddannelse af vores medarbejdere igennem Accura Academy.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du er 3.års-advokatfuldmægtig eller 1.års-advokat eller cand.merc.(jur.) med tilsvarende anciennitet.
  • Du har minimum et par års erfaring inden for M&A.
  • Du har gode karakterer i de formueretlige fag.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt "drive" og faglig stolthed.
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
  • Du er analytisk og struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterer/karakterudskrift. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.